Spiseforstyrrelser
Behandling

Omkring behandling er det vigtigt at påpege at der ikke, som ofte omtalt, findes en behandlingspsykiatri og en socialpsykiatri.

Nej, der findes EN PSYKIATRI som består af 3 ben (en biologisk, en psykoterapeutisk og en socialpsykiatrisk) som til sammen er Psykiatrien. Ingen af de 3 ben kan stå alene. Der sker mange nye tiltag, dog kan man desværre stadig anno 2008 se mennesker der udvikler en spiseforstyrrelse komme i klemme i mellem to systemer, hvilket kan vanskeliggøre behandlingsmulighederne.

Jeg kan ikke forstå spiseforstyrrelser, hvis de ikke skjuler noget:
En positiv kvalitet. Min verden er ikke logisk for mig, hvis psykiske lidelser bare er ondskab som rammer os. For mig som behandler er det vigtigt at vide, hvad jeg eventuelt er med til at fjerne. Hvis man tager noget væk, bør man give noget andet stedet"

Citat Finn Skårderud, fra bogen spiseforstyrrelser s.9, en tværfaglig antologi. Jan Andersen og Eva Christiansen, Frydenlund, 2000

Behandling ved anoreksi
Da sygdommen både har legemlige og psykiske symptomer, bør behandlingen rette sig mod begge sider. Man kan blive behandlet ambulant hos sin egen læge eller en psykolog, som har erfaring med nervøs spisevægring. Den ambulante behandling er langt den største del af behandlingen, kun de allersværeste tilfælde bliver indlagt.

Nogle steder i landet kan man blive behandlet på et Center for Spiseforstyrrelser. Her varetages behandlingen af et tværfagligt team bestående blandt andet af speciallæger i psykiatri, psykologer, speciallæger i børnesygdomme, speciallæger i hormon- og stofskiftesygdomme, diætister, sygeplejersker og fysioterapeuter, som alle har erfaring med nervøs spisevægring.

Samtalebehandling (psykoterapi) benyttes også. Det kan være familiesamtaler, ene samtaler eller forældrerådgivning. Grundig information om sygdommen og dens følger er et vigtigt led i behandlingen. Den normale ernæringstilstand skal genoprettes. Derfor iværksættes kostplaner og regelmæssig vægtkontrol. Undertiden kan medicin være nødvendig. Det er især, når der optræder depression eller svære tvangssymptomer.
Nogle gange er specialiseret og intensiv behandling nødvendig. I de tilfælde kan man blive indlagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, eller en voksen-psykiatrisk afdeling. Ved et stort vægttab (over 20-25 procent) eller væskemangel kan man blive indlagt på en børneafdeling eller en medicinsk afdeling. I disse tilfælde kan den indledende behandling bestå i liv reddende væske og ernæring via en sonde.

Flere steder er der startende flerfamilie terapi som dog stadig har sin spæde begyndelse og derfor ikke får specielt meget plads her på siden pt. Når vi ved mere om konkrete tilbud vil de blive beskrevet her.

Behandling varer som regel flere år og specielt for pårørende kan det være en proces i sig selv at give behandlingen den tid som er nødvendig. Lad mig slå fast, det er muligt at komme sig af sin spiseforstyrrelse, men det tager tid, lang tid da de psykiske processer ikke sker så hurtigt som f.eks. vægtstigningen. Desuden har spiseforstyrrelsen en betydning af en eller anden karakter, hvilket kan betyde at man ikke sådan lige umiddelbart er motiveret for behandling.

Hvilken medicin kan der gives?
Der anvendes som regel ikke medicin. Såfremt der er udtalt depression, kan antidepressiv medicin anvendes.
Mod alvorlige tvangssymptomer kan medicinsk behandling også forsøges.

Behandling ved Bulimi
De fleste kan behandles uden at skulle indlægges. De mest anvendte behandlingsformer er psykoterapi og medicin, enten hver for sig eller sammen. Psykoterapi kan være gruppeterapi eller individuel terapi, og kombinationen af psykoterapi og medicin har vist sig den mest virksomme.
Selvhjælpsdagbøger, hvor man registrerer opkastninger og ædeflip og vægtreducerende adfærd hver dag, er en god støtte. Ernæringsvejledning er vigtig.
Indlæggelse kan blive nødvendigt ved medicinmisbrug og selvmordstruende adfærd, eller når den kropslige tilstand er påvirket på grund af hyppige opkastninger eller diaré. Det viser sig dog i den virkelige verden at det kan være svært at blive indlagt.

Behandling ved BED - Overspisere
Som det er i dag, anno 2008, er der stort set ingen behandlingstilbud til BED (binge eating disorders) også kaldet overspisere på hospitalerne. Mennesker som Lider af BED har derfor ofte svært ved at komme i behandling, især også fordi de ofte bliver set på som overvægtige, der "bare" skal tabe sig. Her gælder som for mennesker med anoreksi, at det hjælper ikke kun at stige i vægt eller at tabe sig, da der er komplicerede psykologiske faktorer som ligger til grund for denne adfærd.

Der findes dog flere tilbud i den ambulante del enten hos en psykolog, psykiater, egen læge eller psykoterapeut.

Botilbud, dagcentre og daghospitaler

Desuden findes der dagcentre og daghospitaler som behandler og støtter spiseforstyrrede, og der findes bosteder, hvor man bor mens man er i behandling. På bostederne er der ofte et krav om en minimum BMI (Body Max Index) på 16. Der kan være undtagelser ved dispensation og specielle indgåede aftaler mellem bosted, kommune og læge. Der er flere steder man er begyndt at interessere sig for bla. ride terapi med god erfaring i forhold til hjælp og støtte til personer der udvikler en spiseforstyrrelse, men også andre diagnoser.

Udskriv siden | Op |                          

© Copyright 2005 - www.altomspiseforstyrrelser.dk

afstiver (1K)

PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE · EMAIL: erna.poulsen@mail.dk