Spiseforstyrrelser - Andet
OCD

Grunden til at vi har valgt at skrive lidt om OCD er, at der kan være mange fælles træk til specielt personer med anoreksi, der kan have mange tvangstanker og rituelle handlinger, dog uden at diagnosen OCD stilles. Omvendt kan mennesker ramt af OCD have mange tvangstanker og handlinger omkring den mad de skal spise eller måske ikke tør spise fordi bestemte stoffer er forbudte osv.

Vi skriver kun ganske lidt, så vil du læse mere så se på vores litteraturliste og links til bl.a. OCD foreningen.

OCD (obsessive-compulsive disorder, også kaldet tvangstilstand)
OCD er en psykisk lidelse som karakteriseres ved at man har tvangstanker og/eller tvangshandlinger, de fleste har begge dele.

De fleste kender til, at man som barn leger man ikke må træde på stregerne på fliserne eller skal springe hver anden flise over, eller man kun må gå i en bestemt side osv., som kan være forbigående tvangshandlinger, ritualer, der ofte går over med tiden.

OCD er ikke en sindssyg tilstand, da man godt kan bevare sin sunde fornuft og kan lægge afstand til disse tvangstanker og -handlinger, men symptomerne kan være yderst belastende og meget angstfremkaldende.

De mest almindelige tvangstanker og -handlinger:

  • angst for snavs og smitte, f.eks. kan man være bange for at forlade sit hjem, fordi man kan slæbe sygdomspartikler med hjem, eller pådrage sig sygdomssmitte som AIDS
  • ritualer ved tvangsvaskninger, hvor de fx. vasker hænder op til 100 gange og man er stadig i tvivl om, om hænderne nu også er rene. (vaskeritualer ses hos 40-60% af personer med OCD)
  • af andet kan nævnes kontrolritualer som at man skal bruge mange timer på at tjekke at døre og vinduer nu også er lukket og/eller man tjekker om vandhanen er lukket, tjekker el apparater osv. igen og igen. (ses i 40 -50 % af personer med OCD)
  • andre ting kan være at man skal gå en bestemt vej, på en bestemt måde, eller man skal tælle alle vinduer på sin vej.
  • Det kan i de værste tilfælde blive voldsomt invaliderende. Man kan være bange for at der skal ske ens forældre eller børn noget, hvis man ikke gør sine ritualer ordentligt og nok gange.
  • Man kan også være bange for at skulle gøre andre noget ondt, f.eks. kan en ung mor være bange for at slå sit barn ihjel eller en ung kan være bange for at slå sine forældre ihjel.

Mange går i årevis uden at turde fortælle nogen om hvordan de har det. Det er dog vigtigt at snakke om problemerne og komme i kontakt med en læge, så en behandling kan iværksættes. For at stille diagnosen skal tvangstankerne og/eller -handlingerne være i en sådan grad at de er validerende.

Den mest effektive behandlingsform i dag er en kombination af Kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling.

Udskriv siden | Op |                          

© Copyright 2005 - www.altomspiseforstyrrelser.dk

afstiver (1K)

PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE · EMAIL: erna.poulsen@mail.dk